Jul i bjergene

Jeg ved ikke rigtig om man kan sige, at julen er kommet til Atali - men julepynten er i hvert fald. Jeg har aldrig været den store juleentusiast, men det er som om, det er noget lettere for mig at bære over med julepynt og -festivitas, når det kan ske sammen med etparogfyrre lettere uforstående indere, der dog synes, at det er ret festligt og gerne vil putte ting og pynt op alle steder.

Jeg fik dem holdt igen, så pynten først kom op 1. december - og så har jeg da haft mit eget lille bidrag. Der var nemlig fire nissehuer i den store kasse med julepynt og jeg har lovet drengene en gave, hvis de har dem på indtil juleaften... De første par dage var de ikke meget for det, men nu hvor kulden for alvor har sat ind (ja - kulden), så går der fire nisser rundt på Atali og udfører diverse opgaver til min helt igennem udelte begejstring.

Ophængning af julepynt

 Choda-Umesh (lille-Umesh) kunne godt lokkes i huen allerede 1. december, men mest fordi jeg sagde, at han skulle... (på en sød måde).

 Mahendra var heller ikke helt frivilligt nisse, men han overgav sig dog et par minutter.

10 dage senere og 5 grader koldere og Shivpu, Rohit og Rakesh er ganske frivilligt blevet nisser. What's not to like? (Jahindra er fjerdemand i huen, men han var ikke lige i nærheden).

Ranaji manglede lige. Han har fået huen af sin søn og har gået rundt med den siden midt i november. Han er nok i virkeligheden den mest ægte nisse på Atali (jeg opfatter ham som vores gårdnisse...)

PS: Nifle havde en gave med til mig, så jeg har noget at åbne juleaften... (og jeg har stadig ikke snydt - klokkeklart bevis på, hvor voksen jeg er).