Et godt sted at leve... og at dø...

Efter Valparaíso, tog jeg til Los Cruces en times kørsel sydligere - stadig ved kysten - for at besøge nogle af Helene og Alex' venner, der har et sommerhus helt ned til havet, så man kan blive lullet i søvn af bølgernes konstante slag mod kysten.

På vejen besøgte jeg Pablo Nerudas hus i Isla Negra - hans yndlingshus. Og det kan jeg godt forstå. Også det ligger helt ned til havet, bygget på langs, så man kan se havet fra alle rum. Et vildt Stillehav, der raser og bølger, selv når der er solskin og vindstille, som da jeg var der.

Pablo Neruda var forfatter og modtog Nobels litteraturpris, og så var han aktivt medvirkende i kommunistpartiet sammen med Salvador Allende (mere om ham en anden gang).

Da jeg trådte ind i huset og hele vejen igennem, fik jeg omtrent samme fornemmelse, som da jeg besøgte Salvador Dalis hus i Port Lligat, nord for Barcelona. Jeg følte mig hjemme. Huset var proppet med gallionsfigurer, en træhest i fuld størrelse, glas i alverdens farver, insekter, gamle kort, malerier, skulpturer, sære møbler, gode sidde- og arbejdspladser - proppet med alt muligt, der kunne sætte fantasien i gang og stimulere øjnene. Jeg får altid sådan lyst til at indrette mine imaginære huse på samme måde, placere dem samme vidunderlige steder og skabe stor kunst, når jeg besøger sådanne steder.

Man måtte ikke tage billeder inde i huset, så I må nøjes med jeres fantasi, et par udendørs billeder og så ellers bare besøge Isla Negra.







Neruda er begravet ved Isla Negra med udsigt over havet. Han døde få dage efter kuppet i '73.



Baren og et selvportræt.

Location:Pablo Nerudas hus, Isla Negra, Chile