I en by. Valparaíso er en af de smukkeste og mest inspirerende byer, jeg nogensinde har besøgt! Overalt er der kunst. Overalt! Eller det vil sige i den del, jeg har nået at se i løbet af mine (kun) tre dage i byen.
Det har været en aktiv beslutning fra bystyret at gøre Valparaíso attraktiv igen ved at lade byens mange kunstnere udsmykke facader, gyder, alting. I 80'erne og 90'erne var Valparaíso forfaldet meget og byen var berygtet for sin kriminalitet og store arbejdsløshed. Det er vendt rundt nu. Man har satset på at tiltrække mange studerende og kunstnere og støtter netop de lokale kunstnere ved at betale dem for at udsmykke byen og gøre den til et kulturelt centrum og dermed tiltrække turister. Se det er innovation og kreativitet, som jeg kan have med at gøre. Og det er i høj grad lykkedes! Det er blevet en turistattraktion samtidig med, at det er en levende by over det hele - også sammen med turisterne.
Det fantastiske er, at man hele tiden bliver overrasket, når man går rundt i byen. Så er der lige en lille elmåler, der er malet som en bus. Eller en kæmpe husfacade, der er fuldt udsmykket og som kun kan ses fra et bestemt udsigtspunkt. Der er en hel zoologisk have fordelt rundt på facaderne og alle hostels, restauranter, kunstbutikker, boliger osv. med respekt for sig selv, har udsmykket deres facade.
Byen ligger ud til Stillehavet, hvilket giver et fantastisk havlys og frisk luft. Den breder sig ud over noget i retning af 15 høje/bjergskråninger, der ligger i en halvmåne rundt om det lille flade stykke ud mod kysten. Dertil kommer, at der ikke har været nogen form for byplanlægning, hvorfor byen snor sig, stiger og falder, er fyldt med trapper, huse på de mest umulige steder, funikolores, blindgyder, passager, udsigtspunkter. Og hele tiden overraskelser for øjet.
Jeg har derfor de sidste tre dage gået rundt i min helt egen eventyrlige verden og taget hundredevis af billeder. Jeg har ovenikøbet været velsignet med et fremragende solskin, der har været en fin hjælp til fotografen. Denne blogpost indeholder derfor mange billeder, omend ikke i nærheden af så mange, som jeg har taget i Valparaíso.
Så har byen i øvrigt også et ganske udmærket aftenliv, hvilket jeg har haft fornøjelsen af at få et førstehåndsindtryk af. For at være helt ærlig, så har jeg absolut ingen erindring af, hvordan jeg fandt tilbage til mit hostel tirsdag aften (men jeg er ret sikker på, at jeg har betalt min regning på baren... - fordi de penge, der manglede i pungen ca svarer til prisen for de mængder pisco sour, der var kommet indenbords).
Selvfølgelig er der dårlige sider af Valparaíso. Områder, der stadig er stærkt kriminelle. Steder, hvor der simpelthen bare er for mange turister (ikke mindst i højsæsonen). Men, men, men - jeg er som nævnt forelsket, så den slags kan jeg virkelig ikke få øje på. Og når jeg engang skal lære spansk, så skal det være i Valparaíso!
Hende her er ganske enkelt bare dejlig.
Og så kan man pludselig blive mødt af et helt orkester.
Et maleri lavet af de 3 mest kendte kunstnere. De er alle 3 meget karakteristiske, så man lærer hurtigt at genkende dem.
Elmålere.
Et af de nyeste, kun et par måneder gammelt. 2 husfacader. Det er lavet af byens mest kendte kunstner. Det havde taget ca. en uge at male facaden.
Nogle malerier breder sig ud over flere sider af husene.
Selv trappetrin kan være dekoreret.
Privat hjem
Væg og skulptur.
Et af de trods alt mest umuligt placerede huse.
Udsigt fra Calle Dinamarca (Danmarksvej), der huser 3 kirkegårde. Til gengæld med fremragende udsigt.
Forhåbentlig får jeg også skrevet en blogpost om det hostel, jeg boede på. Det var nemlig også en ganske særlig oplevelse af fortiden.
Nå ja, og så til sidst. Beviset for, at min forelskelse er gengældt:
Location:Esmeralda,Valparaíso,Chile
Ingen kommentarer:
Send en kommentar