Jeg er hjemme igen efter en uges frivilligt skriveeksil i en svensk skov. Eller rettere i en hytte med alle moderne bekvemmeligheder, såsom strøm, vand og varme lige på kanten af en svensk skov.
Det er lidt mærkeligt at være helt alene så længe. Jeg nåede at blive ret glad for, at Anders havde spurgt om han og Ida (hans datter på 10 måneder) måtte komme forbi en dag. Ikke mindst fordi jeg, dagen inden deres besøg, kun havde sagt ét ord højt.
Det var i øvrigt ordet "faster" sagt, som min nevø, Ferdinand, ville sige det. Men altså på det tidspunkt havde jeg også så godt som brugt tre dage på kun at skrive og tænke på mig selv, så hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og tænke på, hvordan andre tænker på og taler om mig... (som sagt, meget godt at blive hevet lidt ud af min lille sære boble)
Nå men udover, at det var lidt mærkeligt, så var det også vildt dejligt at have tid til at skrive. Dejligt at konstatere, at der er masser af ord gemt i mig, og at de godt kan findes frem på kommando - også når jeg ikke er ude at rejse langt væk - hytten ligger ved Höör, og Höör ligger 1 time og 10 minutter i tog fra København (og bjerget ligger langt ude i skoven...).
Der var vitterlig masser af ord, så nu ved jeg, hvad jeg vil skrive i min bog. Ikke nødvendigvis hele rækkefølgen af alle afsnit og kapitler, men hvilke afsnit og kapitler, der skal med. Og ikke mindst ved jeg, hvad jeg vil med den. Spændende! Og farligt - den kommer til at handle om mig, men forhåbentlig på en ikke alt for navlepillende måde. Der er en hel del skrivearbejde tilbage i det, og jeg har slet ikke begyndt at overveje, hvordan den nogensinde skal udgives. Men der er en bog i mit hoved. Og den skal nok blive skrevet!
Selvom jeg arbejdede ret flittigt, fandt jeg altså også tid til en lang tur i skoven hver dag. Det regnede en hel del de første dage, (undtagen mens jeg var på tur). Og så kom solen for alvor frem og det myldrede ud med gode spisesvampe. Så jeg kunne tømme mit hoved for mig selv og kigge efter kantareller og rørhatte i stedet.
Der var også nogle af svampene, jeg bare tog billeder af...
Røde fluesvampe er i øvrigt ikke dødelige (bare sådan jævnt hen giftige) - snehvid, panter- og grøn fluesvamp derimod - de kan slå mennesker ihjel...
Det er lidt mærkeligt at være helt alene så længe. Jeg nåede at blive ret glad for, at Anders havde spurgt om han og Ida (hans datter på 10 måneder) måtte komme forbi en dag. Ikke mindst fordi jeg, dagen inden deres besøg, kun havde sagt ét ord højt.
Det var i øvrigt ordet "faster" sagt, som min nevø, Ferdinand, ville sige det. Men altså på det tidspunkt havde jeg også så godt som brugt tre dage på kun at skrive og tænke på mig selv, så hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og tænke på, hvordan andre tænker på og taler om mig... (som sagt, meget godt at blive hevet lidt ud af min lille sære boble)
Nå men udover, at det var lidt mærkeligt, så var det også vildt dejligt at have tid til at skrive. Dejligt at konstatere, at der er masser af ord gemt i mig, og at de godt kan findes frem på kommando - også når jeg ikke er ude at rejse langt væk - hytten ligger ved Höör, og Höör ligger 1 time og 10 minutter i tog fra København (og bjerget ligger langt ude i skoven...).
Der var vitterlig masser af ord, så nu ved jeg, hvad jeg vil skrive i min bog. Ikke nødvendigvis hele rækkefølgen af alle afsnit og kapitler, men hvilke afsnit og kapitler, der skal med. Og ikke mindst ved jeg, hvad jeg vil med den. Spændende! Og farligt - den kommer til at handle om mig, men forhåbentlig på en ikke alt for navlepillende måde. Der er en hel del skrivearbejde tilbage i det, og jeg har slet ikke begyndt at overveje, hvordan den nogensinde skal udgives. Men der er en bog i mit hoved. Og den skal nok blive skrevet!
Selvom jeg arbejdede ret flittigt, fandt jeg altså også tid til en lang tur i skoven hver dag. Det regnede en hel del de første dage, (undtagen mens jeg var på tur). Og så kom solen for alvor frem og det myldrede ud med gode spisesvampe. Så jeg kunne tømme mit hoved for mig selv og kigge efter kantareller og rørhatte i stedet.
Der var også nogle af svampene, jeg bare tog billeder af...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar