fredag den 25. maj 2012

Historier fra det store æble 1

Der var en bog, der skulle læses, så jeg fik ikke skrevet noget om New York i bussen i øsende regnvejr til Providence. Men nu kommer det - og i store mængder...

New York kan ikke forklares. Den er tusind byer i samme by og den er alle de historier, som alle har hørt mange gange før eller som man selv har oplevet på besøg der. Den er verdens største indkøbsby, kunstby, gåby, gå-i-byen-by, spiseby, teater- og musicalby, turistby, indvandringsby... Den er alt det og den bliver ved og ved og ved. Og jeg er meget meget langt fra at have nået det hele.

Jeg kunne bo hos min veninde Sejal. Det var oprindelig meningen, at jeg skulle blive en uge. Men da jeg allerede efter to dage, fik mindre panikanfald ved tanken om, hvordan jeg skulle nå bare en brøkdel af, hvad jeg gerne ville, og da jeg fik mulighed for at bo hos en anden af mine venner, Rahul, da ugen hos Sejal var omme, så endte jeg med at blive i næsten to uger.

Det er helt umuligt at få et overblik, så derfor vil jeg beskrive mine oplevelser i nedslag. De kommer i forskellige små indlæg, som er postet nedenfor.





Location:W 24th St,New York,USA

Ingen kommentarer:

Send en kommentar