Og de sidste 3 år har hun så boet i USA, fordi Jeppe, hendes mand, arbejder her. Så det var sandelig på tide, at jeg kom på besøg hos dem i Providence, Rhode Island. Og man må nok sige, at de var gæstfrie - for jeg blev i 12 dage. Til gengæld hjalp jeg imellem mine og Maries udflugter i området med deres flytning til Boston, hvor Jeppe har fået nyt arbejde efter sommerferien.

Nelliker klar til afhentning

Ovnrengøring med Ondskabens Spray

En velfortjent feriedag på verandaen med storskraldsstole.
Da huset var tømt, rengjort og overdraget, fyldte vi bilen, bogstaveligt talt, og tog ud i det blå. Eller rettere op i det hvide, nærmere bestemt White Mountains i New Hampshire, hvor vi havde lejet en hytte og brugte et par dage på at vandre, tømme de medbragte alkoholforsyninger og lave mad over bål - til det sidste var mine mange års træning med det gamle hold fra statskundskab til stor nytte.

Et styks fyldt bil

Klar til at klatre

Nogle gange kunne det godt være lidt svært at tro på, at det var den autoriserede sti, som her. Der har været ca 30 m. klippevæg, der skulle forceres.

Og så 5 km senere, 750 m. højere op og 1000 insektbid rigere. Velkommen til toppen af Mount Jackson med Mount Washington i baggrunden og det klassiske "Pernille med armene i vejret på en top af et eller andet"-billede...
Location:Rhode Island og New Hampshire
Ingen kommentarer:
Send en kommentar