Nå men holi er suverænt min yndlingshinduhelligdag. Måske i hele verden. Den er også mange fotografers favorit, fordi den er så vanvittig og farverig. Ved Holi fejres der, at en hindu-gud (en af Vishnus inkarnationer) slap væk fra en dæmon, der ville brænde ham – han overlevede flammerne, det blev fejret med farver, så holi er farvernes fest.
Det, der er vigtigt at vide, når det kommer til holi er, at man ikke skal have tøj på, man er specielt øm om. Derudover, at det er en god idé at holde sig væk fra større offentlige steder, fordi det ikke er alle, der holder sig til organiske (og dermed ufarlige) farver.
Jeg var som sagt i Danmark på holi i år, men heldigvis var der en gruppe gæster i campen, der fejrede holi nogle dage for tidligt, så jeg fik en lille forsmag på fornøjelsen. (Og så har jeg taget holifarver med hjem til afgudsbørnene – dem skal vi lege med, når det kan ske på græsplænen i badetøj og med efterfølgende vandkamp…).
Jeg har selvfølgelig været i Indien til holi før. Jeg var fx i campen, da jeg fyldte 30 på selveste holi (bemærk, at der både er farver og flødeskum tværet ud i mit ansigt)
Og så har jeg naturligvis også skrevet et brev hjem om holi.
Det var i 2006, hvor jeg boede et halvt år i Ingers farmhouse i Syddelhi
(hvilket er en helt anden historie, som måske kommer en anden gang)
Der har været optræk til holi i en uges tid. Først begyndte butikkerne at have imponerende udvalg af vandkanoner og -balloner og farvepulver. Så for nogle dage siden, så jeg den første lyserøde mand og i søndags forberedte jeg mig selv ved at indkøbe et sæt meget billigt hvidt tøj (som måtte blive ødelagt) samt et kilo farvepulver i farverne rød, gul, grøn og lilla. Aftenen inden holi var der masser af små bål rundt om i byen, der symboliserede gudens kamp mod flammerne og på vejene så man resultaterne af dagens holikampe, pink, grønne, gule og blå mennesker, der kom cyklende hjem, som om det var det mest normale i hele verden at være farvet.
Og så gik det for alvor løs! Holi fejres om morgenen, så allerede ved 9-10-tiden
fik vi de første gæster. Jeg var beredt, iført det dertil indkøbte hvide sæt og
begav mig ud i haven armeret med farve. Det tog dog ikke mange sekunder, inden
jeg var blevet overfaldet af vores gæster, smurt ind i farvepulver (en del i
øjne og mund også) og så til sidst en spand vand ud over mig, så farven rigtig
kunne sidde fast.
Herefter var der en større farve/vandkamp i gang i haven, hvor musikken bragede ud og
hvor de første øl blev bragt på bordet – jævnfør traditionen fejrer man holi
bedst med en god brandert og med Bhang-lassi. Bhang-lassi er en drikkeyoghurt
med et ordentligt skvæt Ganja (hamp) i, faktisk så ordentlig et skvæt, at
drikken er helt grøn og temmelig tyktflydende. På holi er hash lovligt og det
er så udbredt, at selv konservative politikere drikker sig knaldskæve og er
smurt ind i farve. Vores udgave af Bhang udmærkede sig derudover ved at smage
usandsynligt meget af æggeprut (en virkelig klam og ildelugtende æggeprut), så
da jeg havde smagt, tænkte jeg, at så vigtigt var det heller ikke at følge
landets skikke.
Vores gartner, der havde valgt at drikke tre store glas, blev et særdeles underholdende indslag resten af dagen. Efter første glas, da han sad og gemte sig under et træ med farve i lommen, som han grinende smurte alle, der kom forbi, ind i. Andet glas, da han sad på gulvet i køkkenet, kiggede på sine hænder og konstaterede, at de virkede. Tredje glas førte til den usandsynligt stenede periode, hvor han sov midt i indkørslen med sandalerne stillet pænt ved siden af og hænderne foldet på brystkassen, denne periode tog en 4-5 timer.
Holi
er nemlig så smart, at det hele foregår i løbet af dagen, så alle kan komme i
bad og sove ud om aftenen. De skal jo på arbejde igen dagen efter. Jeg har dog
stadig umiskendeligt lyserøde øjenbrun og et lyserødt skær i håret og langs
hårgrænsen og på gaderne kan man på både mennesker og dyr se efterdønningerne
af holi (der er intet som en blå ko).”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar