Manden på bænken i Assistensen

"Det er rigtig irriterende. Jeg er kommet til at købe mælk på vejen ud. Det gør jeg altid. Nu er den helt sikkert dårlig, når jeg kommer hjem. Arj, det er irriterende, jeg gør det altid. Så kan jeg jo lisså godt drikke den med det samme." Og det gjorde han så. Manden på bænken i Assistensen. Mens han talte til mig og også lidt med mig. Og i løbet af vores halve time sammen på bænken fik han faktisk tømt sin liter sødmælk. Og fortalt mig en masse. Som jeg på groveste vis sad og skrev ned undervejs - en af de største fordele ved at være sådan en, der tit sidder for sig selv og skriver, er at man kan skrive referat af andres samtaler i smug.

Og ham her havde meget at fortælle. Jeg fandt aldrig ud af, hvad han hed, for jeg havde sådan på fornemmelsen, at han så aldrig ville blive færdig med at fortælle sine historier, hvis jeg spurgte. Så nu hedder han Ib.

Og Ib er glad for sødmælk. Og at ryge pibe. Så han gjorde begge dele samtidig og opdagede ikke, at der røg en lille smule mælk ud af mundvigen, hver gang han havde taget en tår. Men det gjorde der.

Ib og jeg har nogle ting til fælles. Vi kan fx begge to godt lide solen, hvilket nok var grunden til, at vi havde valgt at sætte os på den der helt perfekte bænk i solen. Helt i læ. Og så kan vi også godt lide at rejse. Så da vinteren på det nærmeste kom tilbage i juni måned havde Ib impulsivt købt sig en tur til Sicilien.

"Og der var altså afsindig smukt. Men så stod der i turistguiden, at det smukkeste sted var at gå op til amfi-teatret ved Taormina. Det var en lise for sjælen, stod der. Så gik jeg derop. Og det var altså pokkers varmt. 40 grader, ikke som i Danmark, hvor der bare var skidekoldt. 40 grader. Og jeg var sgu kommet til at tage for lidt vand med. Det' sgu typisk. Men det skulle jo være en lise for sjælen, så jeg gik derop. Og der ligger Etna til den ene side og ryger og så ligger havet til den anden side. En lise for sjælen stod der i brochuren. Men ved du hvad, det skriver de i alle brochurerne tror jeg. For der var proppet med turister. Især japanere, kinesere og koreanere. Og de var sgu klædt ud var de. Med de der runde hatte som stod de i rismarkerne. Ha! Og deres guider - de var også japanske, kinesiske og koreanske - de stod og larmede op og kæmpede for at holde øje med alle i deres gruppe. Og de blev bare ved og ved med at komme. Og tage billeder. Og jeg ville jo gerne have et billede, hvor det kun var mig og udsigten. Så jeg kunne bevise, at jeg havde været der. Så jeg måtte jo væbne mig med tålmodighed. Og det var jo pissevarmt. 40 grader. Men så efter noget tid gik de der orientalske turister. Og så kunne jeg få taget billedet. En lise for sjælen."

Så fortalte Ib også en del om, at Syditalien oprindelig var græsk, og at der oppe i bjergene nogle steder på Sicilien stadig er folk, der taler en særlig oldgræsk dialekt. Det er også derfor, at folk dernede ikke giver meget for de grænser, der er blevet lavet, hvilket også er grunden til, at de bekender sig mere til mafiaen (udtalt med flade a'er) end til den italienske regering. Ib havde boet lige neden for Etna. "Vidste du, at Etna engang var en undersøisk vulkan. Men så har den gennem sine udbrud skabt Sicilien. Før der var nogen mennesker på jorden, stod den der og arbejdede, og det var det, jeg kom til at tænke på, at når vi engang er væk, så vil den stadig stå der og arbejde. Det giver et tidsperspektiv. Der var sådan en fugl, det var meget rørende. Sådan en lille pisstørrelse, så byggede den rede lige for foden af en vulkan. Det er sgu da meget rørende. Det var noget, jeg slog op i et leksikon, da jeg kom hjem, Etna, ik'. Jeg så i fjernsynet i går, at de har fundet den største vulkan i solsystemet. Øst for Japan. Den er under havet ligesom Etna var engang. Prøv at tænke på, hvordan det bliver, når den kommer op. Det har lange tidsperspektiver. Der er der sgu nok ikke flere mennesker på jorden."

Ib arbejder hjemmefra. Han sælger bøger via Twitter og Amazom.com. Det går ret godt. Han har haft 12 mio. 354.266 retweets i alt, 300.000 siden i går. Det er til at blive bims af at tænke på. Han er meget spændt på, hvad der sker, når der begynder at komme penge ind. Det er en e-bog, han sælger. Den handler om en kvinde, der genoplever 11. september. Det er nok derfor, at den får så meget opmærksomhed lige nu. Det er jo ved at være højsæson for 11. september-litteratur, som Ib sagde.

Så blev der lidt stille. Vi sad sådan lidt og tænkte hver for sig. Måske i et par minutter. Så spurgte Ib mig, om jeg sad og skrev på en opgave. Nej, såmænd ikke. Jeg skrev om oplevelser på mine rejser - lige nu om min tur til New York. Ib har også været i New York, men det er lang tid siden. Han boede på Hilton New York. Der er en bibel i skuffen på værelset. Og så havde han jet-lag og kunne ikke sove. Derfor ville han have sig en lille skarp, så han kunne sove, og der var 3 barer på hotellet. Ib gik ind på den ene og så viste det sig, at det var en luderbar. "Og så stod der pludselig en helt flok af lækre damer. Så før jeg så mig om, var jeg på vej tilbage op i elevatoren sammen med sådan en fræk kælling. Jeg vidste ikke, hvordan jeg ellers skulle slippe af med hende. Der var sikkerhedsvagter på alle etager. Men så længe man var gæst og betalte, så måtte man hvad som helst."

Ib kan godt lide Guggenheim museet i New York. Og Geologisk Museum i København, der har han været mange gange. Han har til gengæld ikke været på Statens Mausolæum for Kunst. Skagens Museum er hans yndlingsmuseum, for der kan man gå ud og se de steder, hvor billederne er malet, lige udenfor museet.

Og så blev mælkekartonen smidt ud, og jeg sagde farvel og tak for snakken, og solen fortsatte med at skinne.

Location:På en bænk i solen