Badri havde instrueret os om, at vi bare skulle spørge efter hans hus, når vi kom til Nakutshi, og det tog ikke længe inden hele landsbyen var involveret i at vise os vej. Og heller ikke lang tid inden Badris hustru kom os i møde og viste os det sidste stykke vej op til huset, der ligger med en helt vidunderlig udsigt over dalen.
Det var Laila og mig, der var på besøg. Vi klarede samtalen på hindi (jeg ved godt, at det efterhånden er trivielt, at jeg skriver det). Herunder den obligatoriske spørgerunde om, hvorfor to kvinder midt i trediverne stadig ikke er gift. Den del er jeg vant til at forklare. Det holdt faktisk hårdest at få dem overbevist om, at vi altså havde tænkt os at gå tilbage til campen samme dag, og at det var fordi vi skulle videre til Delhi næste morgen (og at det desværre ikke kunne udskydes en dag).
Badris familie er ligeså søde, som han er. Så det var en fornøjelse at være på besøg. Der var ingen generthed og vi fik lov til at være med/se på til madlavningen.
Jeg havde lovet Badri både at besøge hans hus og at besøge skolen, hvor hans børn går. Så efter frokosten gik vi tilbage ned i landsbyen og fik vist vej til skolen. Badri havde nået at melde vores ankomst til familien inden børnene var gået i skole om morgenen, så de vidste udemærket godt, hvem vi var, da vi kom traskende ind på skolen. Vi kom lige til eftermiddagslektielæsningen på verandaen foran klasselokalerne.
Location:Nakutshi Gao, Garwhal
Ingen kommentarer:
Send en kommentar