Kan man lære for meget hindi?

Mens Laila var på besøg i campen, var vi ude på nogle dagsgåture. En af dem gik til templet på toppet af bjerget inde i dalen, man kan se fra campen. Eller ret beset nåede vi aldrig til templet. Efter at have gået op ad en meget stejl sti i tre timer måtte jeg konstatere, at jeg var helt løbet tør for energi - ligesom mine ben heller ikke rigtig syntes godt om belastningen (mine eventyr kombineret med god gammeldags klodsethed har efterhånden gjort venstre knæ og ankel noget skrøbelige, og jeg havde ikke taget mine støttebind på). Nå men, vi vendte om herfra:



På vejen ned mødte vi en del mennesker. De var meget nysgerrige efter at høre, om vi havde været oppe ved templet, og vi blev budt på vand og te flere steder. På hindi naturligvis.

Og så mødte vi én bestemt mand, som vi nok aldrig glemmer. Dette er vores samtale (oversat fra hindi).

Mand: Har I været oppe ved templet?
Pernille: Ja næsten og nu er vi på vej ned
Mand (nu med stærkt imponeret tonefald): I er gået helt nede fra Mala Khunti (landsbyen ved floden), op til templet og nu går I ned til Mala Khunti igen. Sådan to fede damer og så helt uden vand??
Pernille: Vi har faktisk vand med...

Location:På en bjergside i Garwhal