Jeg har kendt ham i 8-9 år efterhånden og jeg
har skrevet om ham før, fordi Allah sørger for, at vi bliver ved med at
ses. (Lidt mere om Imran)
I går var vi også ude ved ham på Dilli Haat.
Vi var Laila, Meera og jeg, der først havde spist en dejlig frokost i skyggen
på Olive’s og som så lige skulle kigge på lidt kunsthåndværk, sjaler, smykker
osv. i et par timer for at slå mave.
Som sædvanlig står Imran der pludselig. Der
bliver uddelt knus, folk bliver præsenteret og Imran byder os på noget at
drikke. Derefter følger en lang snak om Kashmir og de problemer, de lokale har
for at få lov til at leve et fredeligt liv i deres elskede område. Imran kan
altid tale om Kashmir. Om landskabet, der ikke overgås nogen steder i verden.
Om maden, der smager af mere, findes i rigeligere mængder, laves med større
kærlighed end i resten af verden. Og derfor vil han også gerne have, at Kashmir
bliver et mere normalt sted at leve. Jeg kender lidt til problemerne i Kashmir,
men Meera er bedre inde i problemerne og de to kommer godt omkring. Hvis det
bare var Meera og Imran, der havde ansvaret, så var den konflikt løst med
gensidig respekt på få timer (måske dage).
Jeg er blevet inviteret til Kashmir af ham
mange gange og har egentlig været noget tilbageholdende, fordi der ikke rigtig
er nogen forsikringsselskaber eller udenrigsministerier, der vil synes, det er
en god idé. På den anden side har han ret, når han siger, at det vil der nok
aldrig være, og at han vil være min forsikring – han kender området og
risiciene der. Så nu har jeg lovet at komme til Kashmir næste gang.
Imran har i øvrigt også nogle meget meget
dejlige sjaler i god kvalitet og til en særdeles rimelig pris. For 8 år siden
var hans sjaler de bedste og billigste. Det er de stadig. Laila købte 13.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar