Gujjar bryllup

I dag var en ganske særlig dag. Der var bryllup hos nogle af de lokale hyrder (gujjarer), der tilbringer vinteren i en lerhytte hernede i dalen og sommeren oppe i bjergene dagvandringer fra Atali. Gujjarerne kommer med jævne mellemrum til Atali og får deres mobiltelefoner opladt, men er ellers meget traditionelle - også i påklædning.

Alle på Atali var inviteret, så jeg vidste allerede fra morgenstunden, hvad dagens rejsebrev skulle handle om.

I frokostpausen var vi derfor en del, der tog til bryllup. Jeg var en meget opsigtsvækkende (men også velkommen) gæst og jeg fik heldigvis lov til at tage en masse billeder. Jeg har lovet dem print af alle billederne, så dem tager jeg med tilbage næste gang, jeg er i Delhi.

Gujjarerne er muslimer, men der var ingen religiøs begrænsning blandt gæsterne, og mange hinduer fra de omkringliggende landsbyer deltog også. Jeetu, der er guide på Atali, kommer oprindelig fra en landsby, der ligger cirka en dagsrejse i bus herfra. Han fortalte, at han kendte en masse af gujjarerne fra om sommeren i hans hjemegn. Gujjarerne vandrer altså i dagevis, når de skifter fra vinter- til sommerresidens.

Og her kommer så en hel masse billeder fra brylluppet: 

 Tilberedning af maden. Her serveres den varme mælk.

 Gommen med hans (mandlige) familie - og så en enkelt dansk pige. Gommen hoppede frem på puden, så han kunne sidde ved siden af mig, da billedet blev taget.

 Bruden. I Indien er det traditionen, at bruden ikke må smile på sin bryllupsdag. Det er dagen, hvor hun forlader sine forældre og det skal hun naturligvis være ked af. Jeg så hende nu smile flere gange - der er ikke grund til bekymring.

 Bemærk drengens solbriller. Jeg måtte tage flere billeder af dem og ham, før han var tilfreds.

 Pigerne er også med. Jeg elsker hende længst til højres smil.

Gujjarerne kom fra nær og fjern. Brylluppet blev holdt omkring frokost, så alle kan nå hjem igen inden det bliver mørkt.

Smukke, stærke, stolte.

Igen: lad jer ikke snyde af alvoren. Der var store smil og tilfredshed, da de så billedet på mit kamera.

Her bliver gaverne registreret. Der er kun én gave, man giver: penge. Og det bliver noteret præcis, hvor meget, hver enkelt giver. Atali gav 500 rupees.

To par bad mig om at tage et billede af dem til albummet.

Maden bliver serveret. Først varm mælk, så te og til sidst frokosten.

 Sukker og ghee (klaret smør) - jeg blev lovet, at det var en helt særlig lækker dessert. Jeg smagte. Og det behøver jeg så ikke at gøre igen. Nogensinde.

 Og til sidst den danske pige i indisk kurta sammen med en hindupige fra nabolandsbyen.