Min første dag i Indien...

Jeg har hygget mig med at kigge i arkiverne i dag. Her faldt jeg over mine gamle breve fra Indien.

I disse dage er det nemlig 10 år siden, jeg første gang landede i Delhi og dermed Indien. Såvidt jeg husker var det d. 28. januar 2003. Jeg vil sikkert poste lidt flere gamle historier i løbet af den næste tid - nogle af dem holder jeg nemlig meget af. Men i dag får I historien om min første dag i Delhi.

Først konteksten. Jeg var landet sent aftenen før iført en frygtelig halsbetændelse. Jeg havde ingen anelse om, hvad Indien mon ville være for en, men jeg var ikke specielt glad for hverken krydret mad, store forsamlinger eller kaos. (Troede jeg). Jeg havde haft min første arbejdsdag på ambassaden og mødt mine kolleger, herunder lægen Bjarne, der sikrede mig en recept på penicillin til at klare halsbetændelsen (der er ikke noget bedre end et godt førstehåndsindtryk).

Here goes fra brevet:

"Om eftermiddagen inviterede Bjarne til puja, der er en hinduistisk indvielse af nye ting. Bjarne var næsten lige kommet til Delhi efter at have boet 5 år i Bhutan og havde derfor købt nyt hus, bil og motorcykel. Ifølge hinduistisk tradition skal der afholdes en puja for de nyindkøbte ting. Pujaen sikrer, at guderne vil være velvillige overfor de nye ting og sørge for, at man får held med dem.

Vi var inviteret med til puja for at se, hvordan det foregik. Der var tilkaldt en pandit (det der svarer til en præst for hinduerne), der stillede alle de nødvendige ting op. Ceremonien foregik på udbredte tæpper på gulvet i stuen (huset var endnu ikke møbleret, hvilket nok var meget heldigt pujaen taget i betragtning). Alle tilstedeværende satte sig omkring en form for alter, hvor panditten havde opstillet et fad med Ghee (klaret smør), røgelse, krydderier og diverse andre ting. Han satte ild til remedierne imens han messede en masse og sang og gjorde ved.

Derefter fik hverenkelt af de tilstedeværende et rødt stykke snor bundet om håndledet. De ugifte kvinder og børnene fik om højre hånd, mens mændene over 13 og de gifte kvinder fik om venstre hånd. Røgelsen og det brændende ghee havde efterhånden fyldt hele stuen og det meste af resten af huset med røg. Da ceremonien var overstået indenfor var det tid til bilen og motorcyklen. Her var der også nogle religiøse ord, der skulle udsiges og nogle ritualer, man skulle igennem. Fx skulle der smadres en kokosnød foran hvert af køretøjerne og ejeren af køretøjerne (i sagens natur Bjarne) skulle køre over en limefrugt. Det sidste skulle gøres som symbol på, at det var den sidste ting, dette køretøj kørte over, og at det dermed ikke ville blive involveret i trafikuheld. En velsignelse man som trafikant i Delhi – og Indien, virkelig kan have brug for, antallet af trafikuheld taget i betragtning.

Da ceremonien og forsamlingen var rykket udenfor, kom der flere gæster. En gruppe på 4-5 eunukker, der er mænd klædt som kvinder, var dukket op. Eunukkerne bor sammen i små grupper, der tager sig af hinanden. De er i det store hele udstødt af samfundet og i følge rygterne er en del af dem kastreret. Ifølge hinduismen er de i stand til at velsigne eller forbande ting og personer, og derfor dukker de op, når der er kommet nye ting til et hjem, eller hvis der er født et nyt barn i huset. De kræver penge for at være positivt stemt. Denne form for "indsamling" (samt i andre tilfælde prostitution) er eunukkernes måde at forsørge sig. Fordi de har en religiøs betydning er mange hinduer bange for, at de vil nedkaste forbandelser over deres hjem og er villige til at betale relativt store summer for at gøre eunukkerne glade. De tilstedeværende hinduer blev derfor noget forsagte, men eunukkernes kræfter rækker ikke videre end til hinduerne eller i hvert fald ikke længere end til dem, der tror på dem. De fik derfor et mindre beløb og besked på at holde sig væk for fremtiden. På trods af deres noget utilfredse udråb, der ville gøre selv den ækleste heks forlegen, måtte de derfor fortrække med et noget mere magert resultat end håbet i betragtning af, at det var et stort hus i et af de rige områder. Eunukkernes evner er i øvrigt ikke mere overnaturlige end, at de får besked om nytilkomne og andre begivenheder ved at betale vagter i de forskellige områder af byen for at fortælle, når der sker nyt."

Det var uddraget fra brevet. Jeg er hverken specielt troende eller overtroende, men jeg kan godt lide fortællingen om, at jeg blev velsignet min første dag i Indien, som var det mig, der var en ny ting, der havde brug for held og lykke i mit nye liv. Uanset hvad, så har Indien været en meget stor del af mit liv siden den gang.