Min samdi, Sanjay

En samdi er ens svigersøns far. Sanjay er min samdi. Det vil sige, at min datter skal giftes med hans søn. Efter planen. Den har vi haft i 3 år efterhånden og nu har Sanjay klaret sin del af opgaven. Hans søn Kesau er nu 7 måneder gammel og jeg hilste på ham for første gang i dag.

Sanjay poserer på stien på vej mod Sirasu.

Sanjay og hans familie bor i Sirasu, som jeg tidligere har skrevet om (jeg besøgte den med Nifle). Så vi begyndte dagen med en halv times gåtur langs floden, inden vi klatrede det sidste stykke op og kom til Sanjays hus, der ligger allerhøjest oppe i Sirasu. Altså lige nedenfor hans onkels hus, som vi naturligvis besøgte først og fik et glas vand hos.

 Sanjays kusine i første led (det vil sige kusine) serverede vand for os - meget meget stolt!

 Og her har vi så svigersønnen med min samdi - så sød og glad - og kornfed. Alle børnene oppe i bjergene er ligeså kornfede lige indtil de begynder at gå. Derefter rasler det hurtigt af, når de farer omkring på bjergskråningerne.

 Kesau eller Prince, som jeg også godt måtte kalde ham, med sin farmor og oldemor i baggrunden. Det er mindst tredje gang, jeg besøger familien, så denne gang var de ellers generte kvinder mere vant til mig - og noget mere snakkesalige. Da rastløse Sanjay lidt senere for ud for at lave et eller andet, kom både far- og oldemor hen og satte sig med mig og sludrede. Jeg tror nok, at mit gebrokne hindi gav mening. Oldemoderen aede i hvert fald mit hår gentagne gange og de grinede, da jeg forklarede, at Sanjay var min samdi - og fortalte bagefter Sanjay, at de synes, jeg er meget smuk (jeg bukker og takker).

 Der er simpelthen så idyllisk i Sirasu - jeg tror ikke, der er mange danske husdyr, der har denne staldudsigt.

 Eller denne.

 Kesau med Auntie. Den sorte plet, han har i panden er et sort øje, der beskytter mod dæmoner. Han får det tegnet op hver morgen de første to år af hans liv. Hans hår bliver heller ikke klippet i samme periode af samme årsag.

Den lille kernefamilie. Sanjays hustru er endnu ikke vant til mig, så hun er stadig genert og lidt modvillig overfor at få taget billede (men kun af generthed).

 Turen hjem gik med færge fra Sanjays onkels camp - ret praktisk...

 Og så en kop chai mens vi ventede. Chai-wallahen spurgte til, hvor Sanjay arbejder og da han (chai-wallahen) fandt ud af, at det var for Kalaji (meget respektfuldt om Vaibhav, der ejer Aquaterra), forklarede Sanjay, at det er grunden til, at man altid går med ryggen rank, som ansat for Aquaterra...

 ...Aldrig med bøjet hoved.

 Og så fik vi et lift med en lastbil de sidste par kilometer formedelst 10 rupees (ca. 1 kr.) for os begge. Jeg glemte desværre min hat (som jeg ellers har på på billedet ovenfor) i lastbilen. Lad os håbe, at lastbilchaufføren bliver glad for den...