Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed.
Landsbyen er ikke vant til udenlandsk besøg, så allerede da vi ankom var alle børnene i den skole, vi parkerede uden for, ellevilde. Der blev vinket og hujet og råbt efter mig: "Angrez, angrez", hvilket oprindeligt betød englænder specifikt, men nu betyder udlænding i al almindelighed. Børnene kendte få engelske ord, herunder dog "you are beautiful". De ældre damer, vi mødte på vejen op til Pundirjis hus, som jeg hilste høfligt på, hilste alle tilbage og rørte ved min arm - de ville mærke min lyse hud.
Velkommen til Pundirs hjem
Vedien eller alteret, hvor alle bønnerne/pujaerne er blevet afholdt. Jeg blev også velsignet, bla. af Pundirji, der ønskede for mig, at jeg vil få en god husbond snarest (de er meget bekymrede for kombinationen af min alder og ægtestand).
Pundirjis niece
Smukke, stolte, stærke kvinder
Familiefoto - altså af den allernærmeste familie. Også de får et print af alle billederne.
Hele landsbyen og de omkringliggende landsbyer var inviteret til frokost. Her spiser kvinderne. Maden bliver serveret i spande - denne er der dal (linser) i.
Pundirji med sin mor og et af børnebørnene.
En minipuja.
Jeg elsker indernes brug af farver - de har været en stor inspiration for mit farvevalg af tøj.
Pundirji og mig. Jeg er gået ned i knæ, så det kunne se ud som om, han er højere end mig (mit valg - ikke hans). Græsset bag mine ører var en del af velsignelsen - og angiveligt vigtigt for at finde føromtalte gode ægtemand. Kaninørerne har samme betydning som i resten af verden...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar