Min mor fyldte som nævnt 70 i sidste uge og er derfor på besøg nu, sammen med en god del af familien og hendes venner.
Vi har tilbragt den sidste uge i Goa. I morgen tager vi tilbage til Delhi og videre op i bjergene, så jeg kan vise mit hood frem. I aften fejrede vi hende. På Mickey's. Med fabelagtigt grillede fisk og en endnu mere fabelagtig solnedgang.
Det var lykkedes os at overbevise hende om, at hele baduljen skulle til Sydgoa og mødes med min veninde (ellers kunne min mor godt finde på at arrangere alt muligt andet). Vi havde så planlagt det hele, inklusive at blive hentet i autorickshaws, så de andre kunne ankomme lidt før os. Det sidste lykkedes kun med et par sekunders forskel, så på det tidspunkt begyndte moderen at lugte lunten.
3 generationer på vej til fejringen.
Almindelig begejstring over Ferdinands evne til at tage et par solbriller på... Her udtrykt af hans mor.
Pomfret marineret på perfekt vis! Noget nær den bedste fisk - nogensinde!
Bord med udsigt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar