I dag tog jeg tilbage til bjergene. Først med toget til Haridwar. Derfra havde jeg egentlig tænkt mig at tage en autorickshaw til Rishikesh, men så var der en australsk backpacker, som spurgte, om jeg også skulle med bussen, og så tænkte jeg, at det kunne jeg da godt prøve. Derfor sparede jeg 5 kr på transporten - flotte sager, og kunne forklare miljøentusiasten fra Australien lidt om, hvor han var landet. Da han var blevet sendt videre med et par yngre, lidt mere interesserede piger fra Costa Rica, kunne jeg så få et lift med Padri, der er chauffør hos Aquaterra. Han var alligevel i Rishikesh og hvis jeg bare ventede en times tid, kunne jeg få et lift hele vejen til Atali. En time er ikke specielt lang tid i Indien.
Det er dejligt at køre med Padri. For det første er han en bangebuks, der er glad for at være i live. Det er lige den slags chauffører, man har brug for i Indien. Han tager ingen chancer! Og i dag krydrede han turen med en sang. Nu kan jeg jo efterhånden så meget hindi, at vi godt kan have samtaler, der rækker videre end til, om jeg har det godt eller ej.
I dag var det, at han godt kunne lide min familie - de er gode mennesker, at min nevø er en charmetrold (tal til de frelste!), hvornår jeg kommer på besøg hjemme i hans hus - hans hustru laver mad, så jeg kan godt overnatte. Og så selvfølgelig var der sangene. Vi fik sunget på både garwali, hindi og dansk. Jeg taler langt fra perfekt hindi - men jeg synes godt nok, at der er en kode, der er blevet knækket!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar