onsdag den 6. februar 2013

Livet bliver længere af en god bar

De der barer eller steder, hvor man går ind og føler, at man er trådt ind i en dagligstue, der faktisk er lidt rarere end den dagligstue, man ellers har derhjemme. Netop de steder gør livet lidt længere og lidt bedre. I dag var en særlig god dag. Der besøgte jeg to af den slags barer. Begge to i Panjim, der er hovedstaden i Goa.

På den ene fik vi kaffe, fresh lime soda samt oliven og ost. Og i virkeligheden er det også en restaurant og den er indrettet i en gammel portugisisk kolonibygning med smukt gammelt plankegulv. Der er malerier og tegninger og dimser overalt. Og man kan bare blive ved og ved med at tage billeder og gå på opdagelse på væggene, dørene, vinduerne, selv loftet.

 Selve restauranten. På alle de små altaner i åbningerne langs væggen er der borde med plads til 2 personer.

En af de franske altaner...

 Detalje fra skab.

 Selvportræt med loft
 Havudsigt.

 Indgangsparti med fod.

 Hvis nogen skulle komme forbi Panjim - Hotel Venite og så op på førstesalen.

Men det var som sagt slet ikke slut med gode steder. En time eller to senere havde vi købt stof (til kjoler) og de andre var ved at købe håndklæder. Jeg har ikke brug for nye håndklæder og det interesserer mig ikke synderligt at se på andre købe dem, så jeg tullede rundt med mit kamera i stedet. Og så kiggede jeg ind ad en dør til en butik, jeg ikke helt kunne placere. Var det en vin-og spiritusforretning? Var det en spisestelsbutik? Var det en bar? Den var i hvert fald ikke særlig stor. Og så så jeg, at de mennesker, der sad inde i butikken, alle havde øl i deres glas. "Oh, you sell beer?" "Yes" "Ek minute - I'll be back" (ek betyder 1 på hindi). Og så hentede jeg de andre. Og så fandt vi ud af, at stedet både var en vin- og spiritusforretning (billigste flaske whisky 30 rupees - 3 kr.) og en spisestelsbutik. Og så altså en bar, hvor vi fik en vældig tiltrængt eftermiddagsøl.

 Baren i sin helhed.

 Gamle vandfilterkrukker.

 Et Carlsbergaskebæger havde sneget sig ind i et af skabene.

Her kander og vaser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar