fredag den 1. februar 2013

Women Only - Kun for kvinder

Delhis metro. Årh, hvor jeg elsker Delhis metro. Det er den sikreste, hurtigste (klart) og billigste (endnu mere klart) måde at komme rundt i Delhi på. Og jeg elsker det.

Ikke mindst elsker jeg Women Only kupeen, der er i alle tog. Det er, som navnet antyder, en kupe, hvor der kun må være kvinder i. Eneste undtagelse er de små drengebørn, som kvinderne kan finde på at have med på turen.

Kupeen er afmærket på stationerne med lyserøde mærker med blomster og ve den mand, der formaster sig ind på det lukkede område. Han bliver skammet væk - lynhurtigt. Og hvis han ikke kan forstå et par lynende øjne, så bliver det ganske korporligt meget hurtigt.

Kupeen er som regel også mindre fyldt end resten af toget, hvilket jeg sætter stor pris på. Og så bliver man i øvrigt ganske ofte belønnet med smil fra fremmede mennesker, når man (som kvinde) bevæger sig ind i Women Only.

I dag fik jeg ovenikøbet en siddeplads. Men måske det bare var fordi, jeg nu ser gammel ud...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar