onsdag den 20. februar 2013

Kajakfestival

I dag var der kajakfestival på Ganga. Man kunne også kalde det en konkurrence, og der var 35 deltagere, der konkurrerede i tre forskellige discipliner. Deltagerne var for langt størsteparten lokale og det samme var arrangørerne. Og Aquaterra stillede med stærkeste opstilling...
 På vej mod konkurrencepladsen i morges.

 Der bliver budt velkommen. Rana (fra Aquaterra) var æresgæst, hvilket han var meget meget stolt af - og naturligvis kvitterede for ved at holde en god velforberedt tale.

 Et udsnit af deltagerne inden begyndelsen. Jeg kan afsløre, at vinderen af det hele er at finde på dette billede.

 Og så var der selvfølgelig lige krøllen på historien, at jeg var blevet bedt om at være kommentator. Så der var nogle mennesker, der helt frivilligt havde givet mig en mikrofon i hånden og lod mig sige i den, hvad jeg havde lyst til. I mange timer.

 Udsigten fra en lettere tømmermændsplaget kommentatorplads på en dejlig stor sten.

 Konkurrencen foregik ved en af de største rapids på Gang, så ind i mellem kom der en raft forbi, og så fik kommentatoren ellers publikum til at heppe på et flip. Det lykkedes faktisk...

 Forberedelse af præmieuddeling.
 De glade vindere og de mindst ligeså glade arrangører.

Og her har vi så vinderen af det hele, Sanjay, med sine to trofæer. Derudover vandt også Kahna Singh og Sohan fra Aquaterra. Stort hurra og tillykke fra den kun delvist upartiske kommentator.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar